Fortsæt til indhold

Køge Håndbold skal vinde for at holde trit i toppen

Køge Håndbold klar til topkamp i Tåstrup

Arkiv
Martin Rasmussen

Køge Håndbold er klar til en slags subtopkamp i weekenden, hvor der venter en udekamp mod TIK - Taastrup. Begge mandskaber er med i toppen af 2. division men er aktuelt distanceret af de to suveræne førerhold, FIF og IF Stadion, så opgøret er i høj grad en kamp om at holde trit med toppen af rækken.
Køge Håndbold varmede op til kampen i Tåstrup med en smal hjemmesejr mod BK Ydun i sidste uge. 21-19 lød sejrscifrene i Herfølgehallen I Køge Håndbolds anden sejr på stribe efter det skuffende nederlag mod Team Sydhavsøerne 2.
"En rigtig god sejr i dag. Det let nok at vinde håndboldkampe, når man spiller godt - det er langt sværere at vinde kampe, når spillet ikke hænger så godt sammen. Det lykkedes i dag," sagde cheftræner Robert Gertsen om kampen til klubbens Facebookside.
Kampen mod TIK - Taastrup spilles i Tåstrup søndag 20. november klokken 16.