Hvem skal være Årets Vamdrupper
Hvert år kåres Årets Vamdrupper på Vamdrup Julemesse. Sidste år var det Per Tonnesen, formand for Vamdrup Handelsforening, der blev kåret for det store stykke arbejde han gør til gavn for butikker og borgere. Hvem skal det være i år?
På Vamdrup Julemesse, der afholdes i weekenden 26.-27. november, er der tradition for at kåre Årets Vamdrupper.
Der kan ligge mange begrundelser bag en nominering. Alle borgere i Vamdrup kan indstille den, man mener, har fortjent at blive hædret for deres indsats for byen.
Og så er det en dommerkomité og de besøgende på julemessen, der stemmer på, hvem der skal have titlen i år.
Hvem har gjort noget godt for Vamdrup, enten det sidste års tid eller over en længere periode?
Send nomineringen til mail info@idunivers.dk eller aflever det i postkassen på Ny Østerbyvej 3 i Vamdrup senest 18. november.
Årets Vamdrupper får en gave med hjem, samt sit navn på tavlen, der hænger ved indgangen til Arena Syd. jesl