Fortsæt til indhold

Kim Larsen holdt fest på Tobakken

Arkiv
Jonas Wrede Hansen

Skulle man have en billet til de to Kim Larsen-koncerter i sidste uge på Tobakken i Esbjerg, handlede det om at være i god tid. Da de blev sat til salg for flere måneder siden, blev de nemlig revet væk på ingen tid.

Den folkekære spillemand er nemlig stadigvæk særdeles populær. Det kom i den grad også til syne i fredags, da han gav den sidste af sine to koncerter i Esbjerg.

I en tætpakket Tobakken stod publikum i alle aldre og sang med på sangene, som både indeholdt hitsene fra Gasolin'-tiden og Kim Larsens egen solokarriere med hjælp fra Kim Larsens band, Kjukken

“Det er en blåstempling”

Det glæder Erik Lodberg, der er musikbooker hos Tobakken, at Kim Larsen igen valgte Esbjerg på sin turné.

“Det er jo et blåstempling. Han holder af vores spillested, og det betyder meget for os at få ham,” fortæller han og fortsætter:

“Han er nok den eneste kunstner i Danmark, hvor man næsten på forhånd kan forvente, at der bliver udsolgt.”