Fortsæt til indhold

Nej til privatisering af den enkeltes ulykke

Arkiv
Arkiv

Karina Lorentzen
spidskandidat for SF
Sindalvej 4, 6000 Kolding

I SF vil vi ikke acceptere, at borgere i kommunen skal leve for et eksistensminimum. Men vi kan ikke ændre de nationale regler, Venstre og DF har indført for kontanthjælp.
Til gengæld kan vi gøre noget lokalt. Heldigvis har arbejdsmarkedsudvalget vedtaget SF's forslag om, at kommunen skal hjælpe til med at skaffe job af 225 timers varighed til kontanthjælpsmodtagere.

Det skal ske ved at henvende sig til virksomheder, der har behov for sæsonarbejdere eller har småjobs, gøre opmærksom på muligheden for korte ansættelser og undersøge, om Kolding Kommune selv kan udbyde småjobs.

En af de nye regler er nemlig, at dem, der ikke kan opnå 225 timers beskæftigelse i løbet af et år, skal trækkes i deres ydelser.

I Kolding Kommune er der tale om 2.224 borgere, som er i målgruppen for 225 timers-reglen. Heraf er næsten halvdelen undtaget, men reglerne vil stadig ramme cirka 1.000 borgere, som hver måned skal have mindre at leve for.

Dertil kommer et ukendt antal borgere, som også rammes af kontanthjælpsloftet.
Vi er med på, at folk skal arbejde, hvis de kan. Naturligvis skal de det. Men at kræve, at de allermest udsatte ledige skal trækkes, fordi de ikke kan få et job, er decideret ondskabsfuldt.

Her må fællesskabet træde til og sikre, at den enkeltes ulykke ikke bliver et privat ansvar.