Fortsæt til indhold

Julen køres ind: Fredag blev juletræet rejst

Arkiv
Anette Gundlach;Erling Pedersen

Fredag eftermiddag blev byens juletræ rejst midt på Stændertorvet til stor begejstring for en masse børnehavebørn og andet godtfolk, der fulgte byens pryd på vej.
Det kæmpestore træ var et par timer før blevet udvalgt og hentet i en af de store skove ved Roskilde.
Da træet blev kørt ind i byen blev det ledsaget af børn og Svogerslevnisserne, der sørgede for den rette julestemning, som snoede sig mellem husene og i byens gader i takt med at juletonerne steg til vejrs.
Da træet stod sikkert og højt på torvet, delte borgmesteren godteposer ud til de mange ventende børn.
Træet bliver tændt på lørdag kl. 16.30. Her kan man også se byens nye juleudsmykning, der bliver tændt for første gang.
Se video fra dagen her og her og her og et med borgmesteren her.

Så er godteposen i hus, tænker denne lille gut.
Julemanden går en travl tid i møde. Først skulle han hente træ og også dele godter ud.
Forventningens glæde stod malet i ansigterne på de mange børn.
Nissehuerne var allerede fundet frem.