Jul med festivalen

Roskilde Festivalen præger sin hjemby på alle måder lige fra den store økonomisk indsprøjtning, der giver lavere kommuneskat med samme service, og til sammensætningen af domkirkens menighedsråd. Derfor er det heller ikke forbavsende, når den i år dominerer hæftet 'Jul i Roskilde'. På ny er det bogtrykker Per Schneider og hans datter Marianne Depping, som nu har overtaget Grønagers grafiske virksomhed, som står bag udgivelsen. I sin indledning noterer borgmester Joy Mogensen, at 'Jul i Roskilde' nu fejrer et flot 90 års jubilæum som 'formidler af gode historier om liv og levned i vores hyggelige gamle købstad', der stadig er sprællevende og i rivende udvikling. Dernæst følger mange sider fra Roskilde Festivalen, hvis nye direktør Signe Lopdrup blandt andet skriver: 'Roskilde Festivalen og byen Roskilde har gået hånd i hånd siden den første festival i 1971. Uden den massive opbakning gennem 45 år fra lokale borgere og foreninger, ville festivalen aldrig have vokset sit til den bevægelsen og den størrelse, den er i dag.' - Dybest set handler det om, at vi ønsker at udvikle og skabe forandring for fællesskabet i fællesskab. Ikke bare festivalfællesskabet, ikke bare fællesskabet i Roskilde, men det store fællesskab, forklarer Signe Lopdrup om den store betydning, som hendes virksomhed efterhånden har fået for byens økonomiske og politiske udvikling.

Frivillige bærer festival

Janus Flachs Madsen skriver flere artikler om de frivilliges nøglerolle på festivalen: ‘Ingen frivillige - Ingen Roskilde Festival’. Siden starten i 1971 har frivillighed været den bærende kraft i skabelsen af Danmarks største og mest velkendte kulturbegivenhed. I dag er mere end 30.000 frivillige hvert år med til at skabe en af verdens største midlertidige storbyer – Roskilde Festival med mere end 130.000 indbyggere'. En af artiklerne handler om Roskilde Gymnastikforening og dens formand Bente Magnussen, der har været med på Dyrskuepladsen gennem 34 år med stort udbytte: - Mange af de gymnastikredskaber, vi bruger dag, er købt for penge, vi har tjent ved at være med på festival, fortæller hun Hun regner helt bestemt med, at gymnastikforeningen atter er på tæerne næste år på Dyrskuepladsen. En anden af byens markante institutioner er Roskilde Garden, der også bæres af et stort frivilligt arbejde. En artikel fortæller om, hvordan en af drengene fandt på et slogan, der samler formålet og meningen med dens arbejde: 'Venskaber starter - som Roskilde-garder'.

Fuld fart i generationer

Roskilde er landets førende racerby, hvilket Kevin Magnussens skift til et nyt Formel 1-hold netop har bevist endnu en gang. Men det var den gamle Jens Winther, som der lagde op til denne position, da han begyndte at race rundt på en motorcykel i en gammel grusgrav, som udviklede sig til Roskilde Ring. Sønnen Jens Winther Jr. kørte både motorcykel og sportsvogne, men han er især blevet kendt for sin rolle som meget kyndig motorsports-kommentator i TV2, hvor han i sin tid startede med 24 timers-løbet i Le Mans på sin bryllupsrejse. Hans to børn Clotilde og Jens Elliott har også ført traditionen videre både i gokart og bilrace for sønnens vedkommende. Men studier og manglende sponsorer har dog betydet, at racer-dynastiet foreløbig er stoppet her.

Brød med boliger

En anden Roskilde-familie med fart i flere led er Arne og Tonny Mogensen fra Roskilde Fællesbageri, der nu runder de 125 år, hvilket beskrives ganske grundigt af Dagbladets tidligere Roskilde-redaktør, Carsten Sivertsen. Far og søn har stået i spidsen for den kooperative virksomhed siden 1946. Som navnet fortæller var det oprindeligt en fabrik ved Havnevej, der skulle lave billigt brød til Roskildes arbejdere og omegnens landbo-befolkning. Men ved siden af blev der bygget og købt ejendomme med butikker og lejligheder i Algade, Støden, Ringstedgade - og senest Centrumgården i Gullandsstræde. Så da brødfabrikken i Roskilde lukkede i 1986, fortsatte fællesbageriet som et ejendomsselskab. Gennem årene har det velkonsoliderede selskab vakt stor appetit hos andre. På et tidspunkt prøvede den såkaldte 'jagtklub' med FDB-direktører at overtage kontrollen, men det blev afsløret i Ekstra Bladet, og de lokale aktionærer, der ofte er efterkommere af brødfabrikkens arbejdere, bevarede kontrollen. I de seneste år prøvede AKF-Holding, som på et tidspunkt havde fået mange aktier meget billigt, at få fat i selskabets mange millioner. Men det blev forhindret af Tonny Mogensen og bestyrelses-formand, tidligere HK-formand Jorun Bech, der også har mange kontakter i fagbevægelsen. Derfor blev Fællesbageriet i år reddet for de små Roskilde-aktionærer, mens AKF blev købt ud.

En famlie-krønike

Helt passende afrundes årets udgave af 'Jul i Roskilde' med en artikel af Jakob Zeuner om de flittigtste bidragydere, nemlig familien Fang, der gennem årene har skrevet en hel krønike. Allerede da boghandler Flensborg udsender den første udgave i 1925, bidrager lokalhistorikeren og journalisten Arthur Fang, der var søn af en stor købmand i Bryggergården. Hans første kone var kusinen Fanny, datter af slagteren på hjørnet overfor ved Hersegade og Algade. Hun var også en udmærket skribent, der gennem mange år bidrog til 'Jul i Roskilde'. Traditionen er så holdt fint i hævd af Roskildes nuværende lokalhistoriske fortæller Lotte Fang. Hun var datter i Arthurs andet ægteskab, efter at han havde gjort tjenestepigen gravid. Lotte Fang yder stadig en stor indsats for at få mange gode historie fra sin fødeby nedfældet for eftertiden.