Ny butikschef i Bodyshop
Anette Gundlach
Marie Olsen er ny butikschef i The Bodyshop i Algade 9 C. Den 24-årige chef er egentlig uddannet i en tøjbutik, hvor hun også har været butikschef. For et år siden skiftede hun dog over til The Bodyshop, hvor hun i første omgang overtog tøjlerne i outletbutikken i Ringsted, som hun stadig står for. - Jeg ville gerne stå for min egen rigtige butik, så da den i Roskilde blev ledig, slog jeg til, siger Marie Olsen. - Jeg glæder mig til min første jul i butikken, hvor juleserierne allerede står på hylderne. Jeg kan allerede mærke travlheden, fortæller Marie Olsen spændt. ag@roskildeavis.dk