Anns oplevelser på Caminoen
Arkiv
Fredericia Bibliotek er klar med efterårets sidste Rejsecafé, denne gang om Ann Bjerres Camino-vandring. Hun fortæller om sine oplevelser på El Camino mod Santiago de Compostela. En tur, som Ann Bjerre fik meget mere med sig hjem fra, end hun havde drømt om. Vandringen ændrede hendes liv, og siden har hun også prøvet kræfter med Katarstien i Pyrenæerne og vejen til Assisi.
Ann er en erfaren arrangør af vandringer, så hvis du går med tanker om selv at prøve kræfter med den spanske pilgrimsvandring, er der masser af inspiration at hente.
Biblioteket serverer en lille forfriskning. Rejsecaféen finder du på bibliotekets 1. sal 29. november kl. 16.30.