Adventskoncert i Christianskirken
Mandskoret Sønderborg giver sammen med Sønderjysk Drengekor og Christianskirkens Cantori adventskoncert i Christianskirken lørdag 26. november kl. 16.00.
Dirigenterne, Jens Bauer, Mandskoret, Frank Laue, Sønderjysk Drengekor og Astrid Thomsen, Christianskirkens Cantori, vil præsentere tilhørerne for smukke og stemningsfyldte korsange. Og der bliver selvfølgelig også lejlighed for alle til at være med på fællessalmerne.
Mandskoret Sønderborg har gennem mange år holdt adventskoncert i Christianskirken den sidste lørdag før første søndag i advent. Og det glæder koret meget, at Sønderjysk Drengekor og Christianskirkens Cantori har haft lyst til at medvirke.
Alle korsangere, organist og dirigenter glæder sig til at bringe den gode julestemning frem.
Koncerten er gratis, men publikum er velkomne til at give et økonomisk bidrag til Christianskirkens julehjælpskasse.