Fortsæt til indhold

Ung købmand åbner ny REMA 1000 i Vemmedrup

Torsdag 24. november 8 åbner Vemmedrups nye REMA 1000. I spidsen for den nye butik står den unge og energiske købmand Anders Severinsen, der vil gøre butikken til lokalkundernes foretrukne indkøbssted

Arkiv
Arkiv

Borgerne i Vemmedrup får snart en ny dagligvarebutik at vælge imellem, når ugens varer skal handles. På Kastanjevej 2, lige ved både motorvejen og den trafikerede Ringstedvej, slår en splinterny REMA 1000 nemlig dørene op til 681 kvm varer og tre kassediske. På åbningsdagen bliver det første gang, at 26-årige Anders Severinsen træder officielt ind i rollen som købmand.
”Jeg glæder mig utroligt meget til at åbne min butik. Nu har jeg klatret alle trinnene fra flaskedreng til købmand, så man kan godt sige, at det er en drøm, der går i opfyldelse for mig,” fortæller købmand Anders Severinsen.
”Men selvom jeg er købmand nu, er det stadig livet i butikken, der tiltrækker mig. Hvis jeg kun sidder på kontoret og arbejder, bliver jeg alt for rastløs. Jeg elsker, at jeg på den her måde også kan arbejde med mennesker, så der sker noget nyt hele tiden og ikke to dage er ens.”

Tilbage til rødderne

Selvom Anders Severinsen kun er i midten af 20'erne, har han samlet set 11 års erfaring fra detailbranchen, hvor han i sin tid startede som flaskedreng hos Coop. Siden da er han steget i hierarkiet og har fulgt med arbejdet til både København og Nordsjælland. Men med sin REMA 1000 i Vemmedrup vender han tilbage til rødderne, da han er opvokset få kilometer derfra i nabobyen Havdrup, hvor han også stod i lære.
”Det føles lidt som at komme tilbage til rødderne, og derfor vil jeg også arbejde hårdt for at give Vemmedrup en fantastisk REMA 1000. Det er min drøm, at butikken ikke kun skal være lokalområdets flotteste, men også den med bedst service. Hvis kunderne hellere vil køre forbi de andre supermarkeder for at komme til at handle hos os, har jeg nået mit mål,” lyder det ambitiøst fra Anders Severinsen.
Det hele starter med manér torsdag 24. november klokken 8.00, når snoren til den nye REMA 1000 klippes. Der vil købmanden og hans ansatte nemlig byde indenfor til gode tilbud og lækre smagsprøver, og i løbet af dagen vil der være flere åbningsoverraskelser.mart