Mette kæmper de hjerneskadedes sag

En ganske normal morgen i august 2010 på Præstegårdsskolen i Esbjerg endte med fuldstændig at ændre livet for Mette Rindom Pedersen. Hun var lærer i en 1. klasse, da hun pludselig mærkede ubehag i kroppen.
“Det gjorde ondt i min venstre arm, imens jeg sad og trøstede en dreng, der sad på mit skød. Det gjorde det et par gange, og så tredje gang føltes det som om, at en haveslange blev cuttet omme i nakken og sendte vand henover mig,” fortæller Mette Rindom Pedersen, imens hun tænker tilbage.
Det var en blodprop i hjernen, der ramte hende den augustmorgen for over seks år siden. Efterfølgende måtte Mette Rindom Pedersen først kæmpe en kamp mod et sygehussystem for at få genoptræning, en kamp om at få sin pension samt en mental kamp mod sig selv, før hun blev overbevist om, at hun ikke længere kan gøre de samme ting, som hun kunne tidligere.

Kæmper for andre

I dag er de kampe overståede, men det betyder ikke, at Mette Rindom Pedersen er stoppet med at kæmpe. Tværtimod. Forskellen ligger bare i, at hun i dag kæmper for andre, der nu står i lignende situationer.
“Jeg havde en kamp, som jeg ikke synes, at andre skal udsættes for,” fortæller Mette Rindom Pedersen, der i dag står som formand for Hjerneskadeforeningens afdeling i Sydvestjylland.
Her er hun et bevis på, at selvom man har oplevet modgang, meget modgang endda, så er det muligt at komme tilbage igen og være et forbillede og en inspiration for andre.
Derfor er hun også årets modtager af Zonta og Lokalavisen Esbjergs opmuntringspris, der er et skulderklap til kvinder, der har kæmpet sig tilbage fra modgang.
Mette Rindom Pedersen har koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse, ingen udvendig følelse i hele venstre side af kroppen, og så skal tingene være sat i skema, for at hun kan klare en dag.
Det er de mén, som hendes blodprop i hjernen har efterladt sig hos hende. Men det får hende ikke til at stoppe med at være der for andre.

Det giver livsenergi

Mette Rindom Pedersen blev en del af Hjerneskadeforeningen i 2012, hvor hun startede som passivt medlem og senere blev mere og mere aktiv.
Her fik hun sat gang i pårørende-grupper for unge, da der ikke fandtes sådanne tilbud i forvejen. Noget, som især hendes egne børn efterlyste og var med til at få startet op.
“Jeg blev formand i januar 2015, da den daværende formand skulle på efterløn,” fortæller Mette Rindom Pedersen.
Men der gik lige lidt tid, før hun vidste, om hun skulle sige ja til det tilbud.
“Jeg havde brug for at snakke med min familie om det. Jeg skulle være sikker på, at de også støttede op omkring det.”
I det hele taget betyder familien meget for Mette Rindom Pedersen, og hun gør ikke noget, før hun ved, at familien er med på det. Rollen som mor for sine tre børn er en vigtig del af hendes dagligdag, og da hun blev ramt af blodproppen i hjernen for seks år siden forsøgte hun stadigvæk at deltage så godt hun kunne i sine børns hverdag. Det gør hun også i dag, men kampen for andre hjerneskadede betyder også en del.
“Det giver mig meget mere livsenergi at se, hvordan andre får glæde af de kampe vi tager i Hjerneskadeforeningen. Vi kan hjælpe som rådgiver og besidder,” fortæller hun og fortsætter:
“Al den kærlighed, man får, giver jo meget mere, end hvad penge gør.”
Mette Rindom Pedersen fortsætter med at kæmpe de hjerneskades sag. Hun er i øjeblikket i gang med at arrangere et kæmpe arrangement, som til næste år løber ad stablen i Musikhuset i Esbjerg, hvor der vil blive sat fokus på hjerneskadede personer.
Sammen med modtagelsen af årets Opmuntringspris følger et kontant beløb på 5.000 kroner, som Mette Rindom Pedersen fik sammen med et flot bevis på, at hun er et stort forbillede for kvinder, der har modgang i livet.