Fortsæt til indhold

Stilhed med sang

500 børn samlet i Roskilde Domkirke til salmesang

Arkiv
Erling Pedersen;Jan Partoft

Prøv at få næsten 500 børn til at være musestille på en gang. Det mirakel skete i Roskilde Domkirke, da sognepræst Maria Harms forklarede de 500 børn fra kommunens 5. klasser om, hvad der skulle ske den næste time: - Her i kirken kan man høre stor forskel på lyd og på stilhed. Hvis mange siger noget på en gang, så bliver lyden til en grød i ørerne, nu skal vi prøve at være helt stille, så vi kan lytte til stilheden. Forsøget lykkedes, og pludselig kunne man høre kirkens klokker kime. Men børnene var ikke kommet for at lytte til stilhed, de skulle synge salmer. Med et par sangertips, begyndte sangen med ‘Op, al den ting, som Gud har gjort’. Efter den første spæde start af sangen, begyndte børnene at synge igennem. Så kunne man høre, at mange stemmer i kor også lyder flot i domkirkens store rum.