Sparringspartnere søger iværksættere i Køge
Netværket Sparringspartnerne inviterer lokale iværksættere til møde på Køge Handelsskole
Torsdag 1. december er der møde på Køge Handelsskole for iværksættere med interesse i faglig sparring. Mødet arrangeres af netværket Sparringspartnerne, der består af 38 erhvervsledere med bred erfaring, og som tilbyder sparring inden for forretningsudvikling, drift og vækst af virksomheder.
Ved mødet vil der være oplæg med relevans for iværksættere, lige som man vil kunne høre om Sparringspartnernes arbejde og møde repræsentanter fra netværket. Målgruppen for Sparringspartnerne er små og mellemstore virksomheder. Netværket har en samarbejdsaftale med Køge Erhvervsservice, der giver mulighed for Køge iværksættere for at få tilknyttet en sparringspartner ganske gratis i form af 20 timers rådgivning.
"Sparringspartnerens råd har været uvurderlige. Og så har han et enormt netværk, der har åbnet mere end en dør for mig," fortæller Kasper fra Zebla Sportsvask om den hjælp, han har fået gennem Sparringspartnerne.
Mødet på Køge Handelsskole finder sted 1. december klokken 8-11. Tilmelding til mødet kan ske på mail: jr@sparringspartnerne.dk senest 24. november.