Liselotte troede hun var rask

Hver dag bruger Liselotte Christensen fra Roskilde mindst to timer på at få en udholdelig, smertefri hverdag. Hun er ramt af lymfødem efter at hun ved en kræftoperation for livmoderhalskræft i 2012 fik fjernet en enkelt lymfeknude. Liselotte er en af de 20 patienter, som er interviewet om lymfødem til bogen ’Kræftfri – men ikke rask’. Det er den daglige intensive træning og brug af en lymfepumpe, der tager tid, men som er nødvendig for at presse væske ud af kroppen, fordi kræftoperationen og strålebehandlingen ødelagde hendes lymfesystem. Uden træningen og daglig brug af nogle meget stramme kompressionsstrømper og -bukser, får hun store, smertefulde hævelser. I øjeblikket går hun også dagligt til behandling på sygehuset for at få bekæmpet betændelse i en knogle – en risikofaktor når man har lymfødem.

Var selv opmærksom

- Heldigvis insisterede jeg selv på at komme til lymfødem-specialister, da mit ene ben to år efter operationen pludselig hævede. Det er vigtigt, at man ikke bare nøjes med vanddrivende piller. Selvom jeg har fået den rigtige behandling, kan jeg i dag kun arbejde 16 timer om ugen. Andre i min situation ender på førtidspension, så det gælder om at få den rigtige behandling hurtigst muligt, fortæller Liselotte Christensen. - I takt med at lægerne heldigvis bliver bedre og bedre til at helbrede kræft, vil flere og flere kunne kom til at stå i samme situation som mig – kræftfrie men med en anden og kronisk lidelse. På grund af samfundets manglende anerkendelse af lymfødem vil mange af dem desværre – ligesom jeg - opleve, at det f.eks. er en hård kamp at få bevilget noget så vigtigt som kompressionsstrømper og bukser af deres kommune. Oftest bevilges kun to par om året til den livsvigtige behandling, og det er helt uacceptabelt, fastslår Liselotte Christensen fra Roskilde.