De stinkende rige

'De stinkende rige' kalder Bertil Jacobi sit oplæg om de mange grave under gulvet i Roskilde Domkirke. Det afleverer han den 27. november klokken 13, når der er åbent med mange arrangementer hele dagen i anledning af 1. søndag i advent. Men inden har Roskilde Avis fået lov til at være med på en lille generalprøve. Titlen skal tages helt bogstaveligt, for i gamle dage lugtede der fælt af de flere hundrede døde, som ligger begravet under gulvet i domkirken. Efterhånden blev det så galt, at begravelser inde i kirkerne blev forbudt i 1807. Men stanken gik ikke væk på én gang. Den kendte salmedigter og præst Grundtvig besøgte domkirken i 1812, og da var den stadig gal. Bertil Jacobi har forberedt sit foredrag gennem flere måneder og læste mange gamle skrifter for at sætte sig ind i, hvordan folk tænkte og handlede dengang: - Jeg har gået og arbejdet på 'gravens rand', siger han med et stort smil.

Fint og tæt på

Når de rige og mægtige i gamle dage gerne ville begraves under kirkegulvet, var der to overordnede grunde. De ville gerne blære sig og vise deres rigdom samt magt. Desuden troede de på, at så var de tættere på porten til Paradis, når de lå i Guds Hus, og Frelseren kom for at udfri dem af døden. Derfor havde de ofte fået deres pæne tøj på i graven, så det kunne se standsmæssigt ud, når de skulle genopvækket fra de døde.

Tre grupper

Bertil Jacobi har opdelt kunderne under kirkegulvet i tre grupper, der svarer til de skiftende magtforhold i landet. I begyndelsen er det især kirkens egne folk, der bliver stedt til hvile her. Eksempelvis den mægtige Roskilde-bisp Peder Lodehat. Senere er det rige adelsfamilier, der præger gravstenene, hvor de viser deres fornemhed ved at afbilde familieskjoldene otte generationer tilbage eller endnu mere. På et tidspunkt var nogle af adelsfamilierne i gang med at lave så flotte krypter, at kongen greb ind. De skulle jo nødig blive finere end de kongelige gravkapeller. Efter reformationen og indførelsen af enevældig kongemagt er det i vidt omfang velstående Roskilde-borgere som borgmestre, rektorer osv. der sikrer sig en plads under gulvet og på gravstenene laver reklame for alt, hvad de nu har udrettet. Blandt de, der har hjulpet Jacobi, er stenhuggeren Ole Knudsen. Denne var sammen med sin far med til at flytte mange af gravene efter den store brand i domkirken i 1968. En ildsjæl Bertil Jacobi er 77 år og tidligere højesteretssagfører. Han er lokalhistoriker og en kulturel ildsjæl i Roskilde. Fem kendte Bertil Jacobi nævner fem store danskere, der er begravet i domkirken - eller burde være det. Niels Hemmingsen var en højt respekteret teolog, rektor for Københavns Universitet og senere kannik samt rektor for latinskolen i Roskilde. Han døde i 1600. Henrik Harpestreng var læge og skrev en udbredt bog om lægeurter. Han døde i 1244. Hans Tausen 'den danske reformations fader' døde i 1561. Hans datter er begravet i Roskilde, og derfor er han omtalt på en sten. Professor i oldtidskundskab og læge Ole Worm, der døde i 1654, er omtalt på en gravsten over sin hustru nummer to. Munken Saxo, der i Roskilde skrev den første Danmarkshistorie med Absalon og Valdemar den Store som sine helte, døde omkring 1220. De to førstnævnte er begravet i domkirken, og Saxo er også begravet et sted i byen.