Fortsæt til indhold

Musikbiblioteket åbner dørene for en spændende kunstfestival

Arkiv
Arkiv

Musikbiblioteket i Odense åbner 2. til 3. december dørene for en kunstfestival, hvor musikere, grafikere, kunstnere og koncertarrangører er inviteret til at konstruere deres eget overdådige krystalpalads - som også er festivalens navn.
Festivalen er kurateret af medlemmer fra kollektiverne Visage, Røde Himmel og Honeyland Palace.
I løbet af festivalens to dage kan man opleve en transformation af Musikbiblioteket med koncerter på balkonerne, psykedeliske lysinstallationer, okkulte jord-ritualer og meget mere, lover arrangørerne.
Blandt andet fylder Honeyland Palace Musikbiblioteket med en scenografi af festivaltelte, plakater, skilte, en lydinstallation og andre efterladte 'festivalfossiler'. Scenografien kan publikum opleve mellem koncerterne, hvor bl.a. musikeren Bankerot medbringer et mandskor, og guitarorkestret Bandom i selskab med en gruppe freejazzmusikere har specialdesignet en koncert.
Billetter 30 kr., 50 kr. for partout-billet via www.odensebib.dk.