Fredericia var helt øde
Byrådsmedlem Turan Savas (S) har bidraget til årets udgave af Fredericiabogen, som netop er offentliggjort
“Det var underligt. Solen skinnede, men byen var helt øde. Der var ingen mennesker.”
Turan Savas tænker tilbage til den aprildag i 1979, hvor han som 11-årig kom til Fredericia.
Han blev kørt i et gammelt folkevognsrubrød sammen med sin mor og sine søskende hele vejen fra Hamborg. Og med næsen trykket mod ruden for at studere sit nye hjemland.
I dag sidder Turan Savas i Fredericias byråd, hvor han i 2006 blev valgt ind for Socialdemokratiet.
Han har skrevet historien om sin ankomst til Fredericia i årets udgave af Fredericiabogen, som netop er udgivet.
“Bodil (Schelde-Jensen, kultur- og fritidschef samt redaktør på Fredericiabogen) spurgte, om ikke jeg ville skrive min historie. Blandt andet fordi jeg var den første med etnisk baggrund, der kom i byrådet,” siger Turan Savas, som straks sagde ja.
Mødet med Fredericia
Der var en helt udramatisk årsag til de tomme gader. den dag, Turan Savas og hans familie ankom med minibus:
“Jeg troede simpelthen ikke, at der var mennesker i Fredericia. Men grunden til, at der ikke var mennesker på gaden, var bare, at vi ankom om søndagen,” siger han til Lokalavisen.
Turans far var rejst fra familiens fattige, tyrkiske landsby 10 år tidligere for at arbejde i først Tyskland og siden Fredericia.
“En gang om året kom han hjem. Vi så ham næsten som en fremmed mand, der kom på besøg. Og når han rejste igen efter en måneds tid, gik der ikke lang tid, før mor blev tyk,” siger han med et smil.
Faderens arbejde i Fredericia var med til at finansiere familielivet i den tyrkiske landsby. Men til sidst stillede Turans mor et ultimatum til sin mand: Enten kommer du hjem, eller også kommer vi op til dig. Det blev det sidste.
“Jeg kom i modtageklasse. Vi boede i Prinsessegade og løb tit op på 'Bjerget' som vi kaldte Volden. Derfra kunne vi se hele byen,” siger Turan Savas.
Efter et halvt år kom han ud i en almindelig skoleklasse, og cirka et år efter sin ankomst følte han for alvor, at Fredericia var hans hjem.
“Min mor var analfabet. Så når hun skulle til lægen eller møde på skolen, tog vi børn med som tolk,” siger han og mindes, at den slags var med til at fremme hans forståelse for sit nye samfund.
Udgave nummer 21
Fredericiabogen udgives af Fredericia Kommune, Fredericia Museums Venner, Lokalhistorisk Arkiv og Museerne i Fredericia.
Årets udgave er nummer 21 i rækken. Den er redigeret af kultur- og fritidschef Bodil Schelde-Jensen og arkivar Karsten Merrald Sørensen.
Bogserien skulle oprindeligt have heddet 'Årbog'. Men man frygtede at løbe tør for historier, så der ville komme huller i rækken. Men der har aldrig manglet historier i Fredericia.