Esbjerg United ønsker et klubhus
Saif Saed, der er formand i Esbjerg United, fortæller til Lokalavisen Esbjerg, at man i øjeblikket arbejder på at finde et klubhus til fodboldklubbens 40 medlemmer.
“Jeg har tænkt mig, at vi godt kan prøve at finde et lille hus tæt på, hvor vi træner, som vi kan bruge som klubhus,” fortæller Saif Saed.
Den lille klub i det østlige Esbjerg er nemlig ikke så lille, som den har været, og derfor kræver det også mere plads, når klubben i fremtiden skal samles, forudseer Esbjerg United-formanden:
“Det er lidt svært at holde møder, fester eller Champions League-aftener i vores små lejligheder.”
Er begyndt at lede
Derfor er han begyndt at lede efter et klubhus i nærområdet.
“Vi vil først og fremmest finde et hus, og så vil vi sende en mail til kommunen i håb om at få støtte. For det er klart. Vi kan ikke gøre det, hvis vi ikke får økonomisk støtte til det,” fortæller Saif Saed.