Købte smykker på parkeringsplads
Af Lars Saugbjerg
Fredag formiddag dukkede en mand op på politistationen i Fredericia. Han var taget til Fredericia, for at købe Ole Lynggaard-smykker, som var blevet sat til salg via Den Blå Avis.
“Da manden skulle afhente smykkerne blev han sendt rundt til flere forskellige steder i byen, og til sidst endte han på en parkeringsplads, hvor han modtog smykkerne fra en person. Han købte smykkerne, men fandt det alligevel så mystisk, at han kontaktede politiet. Nu er det spændende, om han bliver sigtet for hæleri,” lyder det fra Lokalpolitiet i Fredericia, der nu går i gang med at efterforske smykkesalget.