GF Køge Bugt Grand Prix starter sæsonen flot
Fire grand prix-hold gjorde en god figur ved æstetisk udtagelseskonkurrence i Sorø
I weekenden var alle foreningens fire grand prix-hold til æstetisk udtagelseskonkurrence i Sorø – en konkurrence, der afgør om holdene kan komme ud og deltage i udenlandske konkurrencer samt deltage i camps med udenlandske trænere.
"Traditionelt bruger vi denne konkurrence til at få konkurrencetræningen inden Grand-Prix sæsonens konkurrencer går i gang, vi får prøvet serierne af, og får lagt lidt pres på os selv med at blive færdig med den første serie i sæsonen. Det er 2. gang vi deltager i den æstetiske udtagelseskonkurrence og i forhold til sidste gang, har vores hold virkelig rykket sig. Vi ligger stadig i den nederest ende, men vi nærmere os de andre hold, og det er en meget positiv udvikling," fortæller Sussi Bagge fra GF Køge Bugt om udviklingen.
"Juniorpigerne var i konkurrence lørdag, og gjorde det virkelig fint – slog faktisk to hold på den tekniske karakter, en karakter hvor vi typisk har ligget i bunden. Søndag var det så mini, Team Movanna, Team Mellis og Team Magna, der var i konkurrence. Team Movanna have fornøjelsen at starte konkurrencen. Det er helt nye Grand-Prix gymnaster og dermed deres allerførste konkurrence, men de gjorde det flot. Team Mellis, som var med for 2. gang, overraskede alt og alle – ikke mindst dem selv – og gik ind på en meget flot 3. plads, så der var stor jubel i Køge-lejren. Team Magna sluttede af med deres flotte serie, men havde desværre en gymnast skadet og måtte derfor stille op med kun 5 gymnaster, hvilket giver et fradrag på 0,5 point, samt lidt rod i koreografien, men de kørte serien fint, og også her var der stor fremgang fra sidste år på det tekniske," fortæller Sussi Bagge. mart