Ellen Trane bliver sundhedsminister
Sønderborg-politiker skifter ministerium
Ellen Trane Nørby skifter uddannelse ud med sundhed.
Venstre-politikeren skifter som led i det nye regeringssamarbejde mellem Venstre, Liberal Alliance og Konservative ministerpost.
Efter halvandet år som uddannelsesminister bliver hun sundhedsminister i den nye regering.
"Glæder mig til samarbejdet med nye kollegaer både indenfor regeringen, i folketinget og på sundhedsområdet, hvor jeg får fornøjelsen af som minister at skulle fortsætte det stærke arbejde som Sophie Løhde har startet med at sikre et løft af det danske sundhedsvæsen," skriver Ellen Trane Nørby på sin Facebookside og fortsætter:
"Det er med vemod, men også med glæde over de mange stærke aftryk og resultater vi har nået det seneste halvandet år, at jeg overlader Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til hhv Karen Ellemann Merete Riisager og Mai Mercado
Tak til alle jer mange på børne-, undervisnings- og ligestillingsområdet som jeg har haft et fantastisk samarbejde med."
Her er hele regeringen
Her er alle ministrene i Regeringen Lars Løkke Rasmussen III:
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA)
Justitsminister Søren Pape Poulsen (C)
Finansminister Kristian Jensen (V)
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (C)
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA)
Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V)
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)
Minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde Karen Ellemann (V)
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V)
Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V)
Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V)
Børne- og socialminister Mai Mercado (C)
Undervisningsminister Merete Riisager (LA)
Kulturminister og kirkeminister Mette Bock (LA)
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA)
Ældreminister Thyra Frank (LA)