Fortsæt til indhold

Jo mere skånsomt - jo bedre for patienterne

Arkiv
Arkiv

Søren Rasmussen (DF)
Regionens Sundhedsudvalg
Primulavej 7
Kolding

Sundhedsministeriets sundhedsstrategi med titlen 'Jo før – jo bedre', der sigter på tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle, gav flere midler til Region Syddanmark til skånsom kirurgi. Vores andel af midlerne er 5,4 mio. kr. i 2016 og 10,8 mio. kr. fra 2017 og frem.

Pengene anvendes nu til robotkirurgi, til kompetenceudvikling inden for robotkirurgi samt til etablering af et regionalt udviklings- og læringscenter inden for skånsom kirurgisk behandling af tarmpolypper og tidlige stadier af tyk- og endetarmskræft.
Det er særdels positivt for de patienter, det berører.

Formålet er øget brug af kirurgiske behandlinger, der giver et mere skånsomt forløb for patienterne – eksempelvis med færre komplikationer, kortere sygdomsforløb med færre smerter og/eller nedsat risiko for beskadigelse af omkringliggende væv.
Udviklings- og læringscenter skal placeres i Odense, hvor der skal laves kompetencekurser for kirurger og andet personale ansat på regionens sygehuse i udførelse af disse nye skånsomme teknikker.

Samtidig skal centret være drivkraft bag en fortsat kvalitetsudvikling og forskning i procedurer, der er så skånsomme for patienterne som muligt.

Så vi kan ventes os stadig bedre og mere skånsom behandling som følge af investeringen.