Julestemingen et hak opad
‘Sku' ha' gået til Louis Nielsen’ lyder sloganet fra optikerkæden, men denne gang var det Louis Nielsen fra Sortebrødrestræde, der gik til Børnenes Kontor i Roskilde med høflig forespørgsel om de kunne hjælpe. Svaret var selvfølgelig ja, da Børnenes Kontor skal hjælpe mange til at holde en god jul. 10.000 kroner lyder donationen på fra ejerne af forretningen i Roskilde Jens Preisler Wello og Tanja Wello. Indtil videre er der kommet cirka 70 ansøgninger om julehjælp til den lokale afdeling. Jorun Bech regner med, at der kommer mange flere, da ansøgningsfristen er tirsdag 6. december. Mandag 5. december er Jorun Bech i Cafeen på Roskilde Bibliotek fra klokken 10 til 13, hvor hun vil hjælpe med at udfylde ansøgningsskemaerne for de folk, der har svært ved selv at gøre det.ja-