Danmark uden moral??
Karl Johan Kruse Birkealle 9 6000 Kolding
Danmark bliver mere utryg at være i. Jeg ved ikke hvordan, I har det, men jeg kan ikke holde ud at se og høre om familier med fattigdom. Måske fordi jeg selv har prøvet det? Det ryster mig at Danmark, det rige land, har cirka 45.000 børn, der møder fattigdom i familien.
Er der nu fattige i Danmark?
Ja. Diskussionen er ikke længere end at et rekordhøj antal ansøgninger søger efter julehjælp. Stigningen er markant. Aldrig før har vi set så mange unge hjemløse!
Disse tal er det vel svaret på, om der er fattigdom i Danmark. Vi lader det ske og tilsyneladende er vi enige om at det SKAL være sådan i Danmark Det ryster mig, at det fælleskab, vi en gang havde i landet er ved at smuldre i fremmedhad og andre ligegyldige diskussioner som eksempelvis topskat og andre luksusting. Det, der betyder noget for mig, er velfærd og trivsel i Danmark. Har min nabo det godt, så har jeg det også godt.
Jeg synes det er en skamplet på vores land at vi ikke kan gøre det bedre for de mennesker, der bor her.
”Det mest lykkeligste folk” blev vi engang kaldt. Det er vist passé med lykken.
Magtens elite har valgt at udmagre de svageste og, som jeg ser det, så vil den elite fortsætte med at håne og nedgøre de svageste. Hvor er moralen blevet af? Hvor er den læresætning ” BEHANDLE ANDRE SOM DU SELV ØNSKER AT BLIVE BEHANDLET” blevet af?? Jeg græmmes!!!