Fortsæt til indhold

Juletræsfest for udsatte

Vær med til at give udsatte familier en jul de sent vil glemme

Arkiv
Af Julie Jakobsen

juletræsfest 17. december afholdes juletræsfest for socialt udsatte familier i Moltrup Klubhus. Arrangementet er blevet stablet på benene af frivillige fra foreningen Julehjælpen, og de søger nu om donationer til juletræsfesten. Julehjælpen er en forening som hvert år afholder juletræsfester, som har til formål at hjælpe socialt udsatte familier op til jul. Juletræsfesterne har i de seneste par år bredt sig til hele landet, og bliver i år afholdt i Haderslev i Moltrup Klubhus. Der forventes at 20 familier vil deltage i arrangementet, som bliver finansieret af donationer fra virksomheder og private personer. Virksomheder vil få deres logo på hjemmesiden: julehjaelpen.dk Sanne Maas Søndergaard og Janni Jensen er begge frivillige fra foreningen, og de glæder sig til at afholde juletræsfesten for de 20 familier. For at arrangementet kan blive en succes, søger foreningen forskellige ting, heriblandt gaver til børnene, familieoplevelser, mad og underholdning på dagen, julekurve til familierne, diverse klippe-klistre-ting og indpakningspapir. Arrangementet kan også støttes via Mobilepay på nummeret: 42 49 49 44 (skriv Haderslev som note). Alle, både store og små, donationer er med til at gøre en forskel for familierne, så de kan få en uforglemmelig jul.