Rise kirke får - igen - ny præst
Arkiv
Den vikarierende sognepræst ved Rise Kirke, Frederik Birkler, har af helbredsmæssige årsager været nødsaget til at trække sig fra stillingen som præstevikar i Rise Sogn.
Sognet har nu fundet en ny vikarierende sognepræst, Bente Bramming fra Ribe, som tiltræder den 27. november. Hun kommer fra en stilling som konstitueret sognepræst i Askou.
“Vi har været glade for Frederik Birkler og ønsker ham alt det bedste og byder samtidig Bente Bramming hjertelig velkommen her i sognet,” lyder det i en pressemeddelelse fra Rise Kirkekontor. Når det nye menighedsråd tiltræder 1. søndag i advent, påbegyndes arbejdet med ansættelsen af en ny sognepræst, som fortsat forventes at tiltræde 1. april 2017.