Fortsæt til indhold

10cc spiller på Alsion onsdag

Arkiv
Arkiv

Med hele 3 af de oprindelige band medlemmer med i truppen, giver 10CC igen i år koncert i Sønderborg.
Det sker onsdag 23. november kl. 20.00 på Alsion, Sønderborg, hvor publikum får et genhør med den Art Rock genre, som 10CC var med til at definere i 1970'erne og som de siden udviklede til perfektion.
10CC var blandt de første rockbands, der flirtede med forskellige musikgenrer og fusionerede dem til en helt ny form. Rå guitarer vekslede med symfoniorkesterets blæsere og strygere, ligesom rytmerne gik nye veje.
10CC hørte sammen med Pink Floyd, Moody Blues og Procol Harum til de mest populære Art Rock bands. De var alle kendetegnede ved stor og fyldig lyd, fuld af kontraster, der smeltede sammen og nåede nye højder. Fra og med koncept-albummet ”Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band” sprang også The Beatles ud som Art Rock band.
10CC blev dannet i 1972 i Manchester, og 3 af de oprindelige medlemmer er stadig en del af de 5, som turnerer i dag, nemlig Graham Gouldman, Rick Fenn og Paul Burgess.
Billetter sælges på Billetnet.dk.