Anerkendelse af de andre

- Vi skal anerkende de andre og deres mening. Både lærere, elever og forældre har en række synspunkter eller interesser i skolen, og det skal Roskilde kommune forstå at inddrage, så vi får den bedst mulige folkeskole.
Sådan forklarer den 45-årige Ane Christensen, der fra 1. november er blevet ny direktør for Skole- og Børneområdet i Roskilde, om et af sine centrale mål.
Hun søgte jobbet i Roskilde, fordi hun synes, at kommunen har en høj standard og gode ambitioner, både når det gælder skolerne og børneområdet.
- Jeg kan godt lide ideen om, at man har samlet hele området for de 0-18-årige, så vi ser daginstitutioner, skoler og andre tilbud som en helhed. Det skal gerne betyde, at man undgår unødvendige kasser eller grænser og finder de bedst mulige tilbud, mener Ane Christensen.

Indkøb med veninderne

På forhånd kender hun Roskilde, fordi hun sammen med veninderne fra gymnasiet i Stenløse ofte tog bussen hertil, når de skulle ud for at ose og handle i forretninger.
- Så havde vi familie i Jylland, og derfor gik turen også til Roskilde for at tage toget fra stationen her.
Ane Christensen vidste samtidig, at Roskildes skoler klarer sig ret godt, når det gælder om at lære børnene noget. Her er kommunen på en 10. plads i hele landet, viser de seneste test.
- Andre undersøgelser har samtidig vist, at der er høj trivsel hos eleverne, så det giver jo et godt udgangspunkt. I forhold til flere andre steder har de lokale politikere i Roskilde desuden sikret gode rammer, så skolerne har en rimelig chance for at kunne gennemføre Folkeskole-reformen i virkeligheden.
På tilsvarende vis mener Ane Christensen, at der er en kvalitet indenfor kommunens børneinstitutioner, så de kan leve op til forventningerne.

Et rigtigt smørhul

Når den nye skole- og børnedirektør skal beskrive Roskilde, kommer udtrykket 'et rigtigt smørhul'.
- Hvis man kommer kørende fra Ølstykke og ind ad Frederiskborgvej til byen, ser man skov og strand, mens domkirken knejser så flot oppe på bakken. Det er en rigtig by med masser af historie, kultur og energi. Derfor er vi i en gunstig situation, som giver gode muligheder.
Hvis Ane Christensen skal fortælle, hvad hun først tænker på ved at høre navnet Roskilde, kommer det i spredt orden:
- Festivalen med de titusinder af frivillige fra byen, er nok den allervigtigste faktor i dag. Jeg nåede aldrig selv ud på Dyrskuepladsen som yngre, men det bliver jeg nødt til nu.
- Så er der selvfølgelig vikingerne og domkirken, som var grundlaget for byens opståen.
- Roskilde er en stor uddannelsesby med alle tilbud lige fra Slagteriskolen og de øvrige erhvervsskoler samt tre store almene gymnasier til professions-uddannelsere som lærer eller pædagoger og så et universitet.
- Den store tilstrømning af mange unge fra et stort område, skaber i sig selv en positiv dynamik, mener hun.
Endelig har Ane Christensen bidt mærke i den stolthed og det store engagement, som indbyggerne har i Roskilde i forhold til København, hvor hun kommer fra.

På rundtur

I de kommende måneder vil den nye skole- og børnedirektør tage rundt til alle de forskellige arbejdspladser indenfor hendes store område, hvor der i alt er3.628 ansatte.
- En af de ting, jeg glæder mig til at arbejde med her, er det tætte forhold mellem os ansatte i kommunen, de politiske beslutningstagere og borgerne som brugere.
Ane Christensen ser en vigtig opgave i at kunne give de lokale politikere gode råd og oplæg, så de får et kvalificeret grundlag til at træffe fornuftige beslutninger.
- Vore folkevalgte har en kæmpe opgave, som de jo skal klare i deres fritid. Men til gengæld står de ansigt til ansigt med dem, som de træffer beslutninger om.
- Så er der ikke plads til at komme med 'abstrakt snak', når det gælder om at finde på konkrete løsninger her og nu. Derfor er det lokale styre i kommunerne også så stærkt og vigtigt for borgerne, mener Ane Christensen.

Blå bog:
Navn: Ane Christensen.
Født 1971 i Ølstykke, hvor
Faderen var personalechef hos DSB, mens moderen arbejdede som hospitalslaborant på Risø, hvor hun skulle holde øje med, at de ansatte ikke fik for meget radioaktiv stråling.
Efter ni år i Folkeskolen blev hun samfunds-matematisk student fra Stenløse Gymnasium.
Så tog hun et sabbatår og arbejdede et halvt år på Toms Chokoladefabrik samt postterminalen i Taastrup for at få råd til et halvt år i Australien, hvor hun skulle forbedre sit engelsk.
Læste nationaløkonomi på Københavns Universitet, hvor hun blev færdig som cand. polit. i 1999.
Fik arbejde som fuldmægtig indenfor familie- og arbejdsmarkedsområdet i Københavns Kommune.
Efter en afstikker i Kommunernes Landsforening vendte hun tilbage til København, hvor hun senest har haft ansvar for strategisk planlægning indenfor det sociale område.
Er gift og bor i Emdrup. Familien omfatter også to drenge på 15 og 19 år.