Festlig koncert i Vojens Kirke
Torsdag danner Vojens Kirke ramme om en smuk koncert
Der er noget magisk over datoen - den 1. december vågner børn forventningsfulde og skynder sig ud af sengen efter den første kalendergave. I år får vi alle en skøn gave - en festlig og stemningsfuld julekoncert med to operasangere - Hanne Hohwü Houmøller, sopran, og Erik Bekker Hansen, tenor. De to sangere er til daglig engageret på Den Jyske Opera, hvor de rejser landet rundt, men denne jul bringer de juleglæden ud.
Det sker i Vojens Kirke og med et varieret program af dejlige danske og engelske julesange helt fra “ Dejlig er jorden” og “ Når du ser et stjerneskud” til uddrag af Haendels “ Messias”. Og der vil også være mulighed for publikum for at synge med på julemelodierne.
Koncerten varer ca en time. Det er gratis og så er der et glas vin i våbenhuset efterfølgende. Koncerten indledes klokken 19.00/pra