Fortsæt til indhold

I julehumør med DR Big Bandet

Arkiv
Arkiv

DR's Big Band giver i dag klokken 20 koncert på Tobakken. Koncerten spilles under overskriften 'Merry Chritsmas Baby'.
Årets omrejsende julekoncert er fyldt af blues, inderlig jule-soul og swingende klassikere. På scenen kan man opleve Niels HP, som er kendt for en stemme, der emmer af soul, og en smittende begejstring for musikken samt Miriam Mandipira, der kaldes 'Queen of the Blues' i det sydlige Afrika. Herhjemme har hun i de seneste år erobret den danske blues-, jazz- og soul-scene, og sidste år tog hun publikum med storm under DR Big Bands julekoncerter. Den selvsikre Michael Carøe er aftenens vært og indtager også rollen som crooner. Med vanligt overskud og glimt i øjet fører han publikum gennem koncerten, og han har tilmed lovet at opfylde de største julemusikønsker, som han indsamlede fra publikum under sidste års turné.
DR Big Band består af 19 topprofessionelle musikere, og bandet har været et fyrtårn på den danske jazzscene siden 1964.dietz