Fortsæt til indhold

Det skal samlingsstedet hedde

Arkiv
Arkiv

I slutningen af 2017 kan odenseanerne se frem til at indvie og bruge et anderledes hus i Odense Banegård Center. Her finder man byens Hoved- og Musikbibliotek under samme tag som Center for Frivillighed, Center for Civilsamfund samt en lang række tilbud og ydelser fra Borgerservice. Efter en afstemning mellem seks forskellige forslag var der flertal for Borgernes Hus, som bliver husets kommende navn.

Skal tjene borgerne

Navnet er også den oprindelige arbejdstitel til huset, og Borgernes Hus fokuserer på, at det er et sted, som er sat i verden for at tjene borgerne i Odense. Huset bliver også det sted, hvor borgerne skal gå hen for at få nyt pas, kørekort og anden hjælp, som vi i dag kender det fra Borgerservice.

Det nye hovedbibliotek udgør husets fundament. Der er fokus på læring og formidling, og det skal være med til at sætte retningen for husets aktiviteter og fællesskaber, lyder det i en pressemeddelelse fra kommunen.