Jeg gør mig meget umage

Med jævne mellemrum bliver jeg kritiseret for at have flere poster, blandt andet af socialdemokratiske røster. Man kunne foranlediges til at tænke, at pladsen i Skatteankenævnet og en række andre poster normalt har været anvendt som en slags honorering til tidligere socialdemokratiske formænd, og det måske i høj grad er derfor, at nogle finder det dybt kritisabelt, når Dansk Folkeparti nu er af en størrelse, hvor vi bedre kan tage ansvar – også lokalt. Jeg vil gerne understrege, at når jeg varetager en post eller et hverv, tager jeg det alvorligt og sætter mig ind i området og de udfordringer, der er forbundet dermed. Det er en rigtig god måde at blive klogere på forskellige problematikker inden for udvalgte områder. Min tid som formand for Børne- og Ungeudvalget, der anbringer børn uden samtykke gjorde mig væsentligt klogere på en del af de grundlæggende problemer, der er i forhold til at anbringe børn og hvorvidt samfundet i dag reelt agerer i forhold til børnenes bedste som loven tilskriver. Den viden bruger jeg i høj grad over for mine kollegaer når vi taler sammen og diskuterer kommende forslag.

Vigtige ankenævn

At sidde i skatteankenævnet er en vigtigere post, end den hidtil har fået ry for at være. Ankenævn, generelt, er en af demokratiets grundsten. Hvis ikke vi har ankenævn er der en væsentlig risiko for, at vi ville få et samfund hvor det i endnu højere grad end i dag styres af embedsfolk og akademikere, uden nogen til at kunne se dem efter i sømmene med lægmands øjne. Netop embedsværket ønsker derfor at tilsidesætte ankenævnenes vigtighed, men jeg kan forsikre at denne viden og de erfaringer jeg høster på området diskuterer jeg med vores ordfører på området. En af forcerne ved netop mit parti og det at sidde med dobbeltmandat (der som regel ellers kritiseres gevaldigt) er min mulighed for at overføre relevante emner fra den ene instans til en anden væsentligt lettere end ellers. Mine kollegaer er meget lydhøre og vi har alle et godt samarbejde der gør at erfaringerne i høj grad anvendes i vores politiske arbejde.

Mor og mindre fritid

At jeg nedprioritere fritidsaktiviteter og vælger at følge mit hjerte ved at arbejde fuld tid (og overtid) for at gøre en forskel og insistere på at det kan lade sig gøre, selvom jeg er kvinde og mor, mener jeg ikke andre bør gøre sig til dommer overfor. Den eneste bedømmelse af min indsats, der tæller for mig, er mine vælgere. Hvis de begynder at falde fra, må jeg genoverveje situationen, men indtil da vil jeg arbejde for mit parti i alle de henseender, som giver mening. Så håber jeg, at at vore medlemmer beslutter igen at pege på mig til næste generalforsamling. Merete Dea Larsen (DF) medlem af Roskilde Byråd og Folketinget