Fortsæt til indhold

Stå på ski i Sønderjylland

'HMIF Ski" hedder Sønderjyllands nye skiklub

Arkiv
Arkiv

Hoptrup Marstrup Idrætsforening starter skiafdeling med fokus på langrendsski. Der er ikke udsigt til meget sne lige nu, derfor begynder man med at løbe på rulleski.
"HMIF SKI har lånt en pakke med rulleski og udstyr fra Dansk Skiforbund, så du kan møde op i løbetøj, handsker og cykelhjelm og prøve, hvordan det er at løbe på rulleski. Husk at medbringe noget vand og evt. varmt at drikke Lørdag den 3. december kl. 10.00. Vi mødes på rastepladsen på Hoptrup Hovedgade lige før Knokbjerg (vejen mod Marstrup), så der kan løbes på cykelstien på Hoptrup Hovedgade / Åbenråvej mellem Hoptrup og Haderslev," lyder det fra arrangørerne.
Dem, der bliver bidt at langrendsski og rulleski vil HMIF SKI arrangere træning for, og du vil blive indbudt til skiture i rigtig sne. Skulle vi få rigtig sne vil vi selvfølgelig stå på rigtige ski.

Lokale langrends-entusiaster

Skiklubben er startet på initiativ af to lokale langrends entusiaster, Poul Martin Langdahl og Bent-Ole Østerby, der har mange års erfaring med at løbe langrend.
Hoptrup Marstrup Idrætsforening har en meget aktiv afdeling for motion og friluftsliv. Afdelingen omfatter nu løb, mountainbike, kajak og rulleski/langrend.