Fortsæt til indhold

Dansk Black Friday sætter ny rekord for omsætning

Danskerne handler for 449 millioner kroner på på Black Friday, viser prognose

Arkiv
Arkiv

Julen står snart for døren, og for danskerne betyder det, at vi handler online i stor stil.
I år forventes danskerne at bruge flest penge i julesæsonen på Black Friday 25. november, hvor vi i alt vil købe for hele 449 millioner kroner.
Det estimerede forbrug er næsten en fordobling i forhold til sidste år, hvor prognosen for Black Friday var 280 millioner kroner.
Det viser en ny undersøgelse fra Adobe.
”Black Friday er blevet et etableret fænomen i den danske detailbranche. Vi ser en markant opgradering hos butikkerne, der planlægger masser af tilbud på dagen. Ifølge vores forventninger vil danskerne bruge i alt 449 millioner kroner på dagen i år, hvilket er næsten en fordobling i forhold til sidste års prognose,” siger Imran Afzal, nordisk marketingchef for Adobe Marketing Cloud, i en pressemeddelelse.

Danskere handler dansk

Ifølge rapporten forventes danskerne i hele juleperioden november-december at bruge cirka 1,7 milliarder USD - svarende til 11,6 milliarder kroner - på nethandel. For danske webbutikker er de indenlandske kunder vigtigst, idet de udgør hele 93,7 pct. af de besøgende.
Dermed er vi en del af en nordisk tendens, hvor webbutikker i høj grad oplever indenlandsk trafik.