Fortsæt til indhold

Keramik og kirsebær på keramikmuseum

Arkiv
Arkiv

Julemarked Der bliver julestemning på CLAY Keramikmuseum 7. december, når museet holder Åbent Hus og julemarked med Keramik & Kirsebær fra kl. 17-20.
I Pejsestuen kan man opleve årets julebord. Udsmykningen er lagt i hænderne på Anna Sofie Jørgensen-Værebo, som studerer tekstildesign på Designskolen i Kolding. Hun har fået frie hænder til opgaven, der går ud på at tage et klassisk stel fra Royal Copenhagen Samlingen og med det lave sin helt egen, moderne fortolkning af et julebord. I museets Pavillon vil der være jazzmusik, keramikboder og kirsebær i alle afskygninger. Julen er jo den tid på året, hvor kirsebærvinen og kirsebærsaucen kommer på bordet. Søren Hvenegaard Lassen fra herregården Selleberg ved Kerteminde medbringer et bredt udvalg af produkter og vil give smagsprøver på Sellebergs alkoholfrie kirsebær-gløgg.