Sønderborg Byfest deler ud af stort overskud
Tre foreninger nyder godt af overskud fra Sønderborg Byfest
Sønderborg Byfest har vendt et underskud på 3.000 kroner i 2015 til et overskud på 175.000 kroner i 2016.
Det er især damefrokost med 1.200 festglade damer, som bidrager til indtjeningen.
Pengene er blevet fordelt mellem de tre foreninger, som står bag byfesten. Som noget nyt sker fordelingen af overskuddet procentvis i forhold til det antal timer, som den enkelte forening bidrager med under selve byfesten.
Det betyder, at Vidar-Ulkebøl Håndbold modtager 117.092 kroner, Brydeklubben Alsia modtager 84.919 kroner og Ulkebøl Gymnastik får 78.064 kroner. Beløbene er inklusive 35.000 kroner, som foreningerne indbetaler som startkapital.
Pengene blev uddelt på Byfestens generalforsamlinger.
Byfesten har desuden sin organisation fra en egentlig bestyrelse til en fælles ledelse fra de tre foreninger.
Den fælles ledelse består af et forretningsudvalg bestående af kasserer Svend Jacobsen, sekretær Dorte Guldberg, Alsia-formand Kim Skriver, Christiane Bro Simonsen, Vidar-Ulkebøl Håndbold, Randi Langelund Kock, Ulkebøl Gymnastik, Anders Kobberø, Preben Østergaard og Conni Villadsen, Ulkebøl Gymnastik.