Ny formand for Stafet for Livet
Kræftens Bekæmpelse har netop godkendt, at Christina Hintzmann fra Køge kan overtage formandsposten, hvor hun afløser Ebba Gluückstadt
Christina Hintzmann er kendt af mange i lokalområdet, hvorfra hun driver sin virksomhed ”Lean og business- & lifecoach”.
"Jeg er klar til at tage fat på stafet-opgaven. Jeg mangler endnu en del hjælpere, men på tovholderfunktionerne mangler jeg kun en leder af hhv. 'lysgruppen' og 'sponsorgruppen'. Sponsortovholderen skal have gå-på-mod og være god til at tale med folk – herunder forretnings- og virksomhedslederne i kommunen."
Planlægningen af 2017-stafetten er startet op, således at stafetten kan afvikles 17. og 18. juni 2017 på Køge Marina.
”Selv om der kommer ca. 1.000 deltagere til stafetten, så kunne vi godt ønske os at se flere lokale virksomhedshold på banen, og der må vi gøre en indsats med hensyn til informationen. Derfor holder vi et ”åbent-hus” arrangement torsdag d. 19. januar 2017, hvor vi fortæller alt om stafetten i Køge. Mange tror for eksempel, at deltagerne skal løbe på banen, men det er slet ikke tilfældet. Langt de fleste ”vandrer” faktisk banen og kun et par timer ad gangen,” fortæller Christina Hintzmann.
Holdtilmeldingerne er allerede begyndt at vise sig på hjemmesiden, og du kan allerede nu købe lysposer.
Vil man være sponsortovholder, hjælpe madholdet, PR-, logistik- eller fightergruppen, kan man kontakte formanden Christina Hintzmann på tlf. 2324 4303 – eller på e- mail chhi@outlook.dk kt