Lions sælger lodsedler for et godt formål
Lions Sønderborg-Alssund afholder igen i år Lions Julelotteri. Overskuddet går ubeskåret til humanitære, almennyttige og velgørende formål i lokalområdet.
Lotteriet løber fra den 25. november til den 31. december, og der er 206 gevinster til en værdi af 64.000 kroner. Der er gevinst på hver 10. lod.
Lodsedlerne koster 20 kr. og sælges følgende steder:
Føtex Sønderborg, Kvickly Sønderborg, Danske Bank Sønderborg, Jyske Bank Sønderborg, Arbejdernes Landsbank Sønderborg, Kreditbanken Sønderborg, Andelskassen Sønderborg, Jakob Nielsen & Søn i Sønderborg, Davidsens Tømmerhandel i Høruphav, DagliBrugsen i Dybbøl, F24 Tankstation i Augustenborg, Kirkens Korshær, Vøl-Bogade, Sønderborg og Nybolig i Sønderborg.
Ligeledes sælges lodsedlerne af udvalgte foreninger og Lions egne medlemmer.
Lotteriudvalget består af Kent Lykke, Flemming Juel Andersen, John Joakim Becker, Holger Clausen Duus og Bjarne Westh Hansen.