Samtaler på kanten af en kiste

Er den tung? Tanken om ikke at kunne bære kisten fyldte tilsyneladende en del i hovederne på de af konfirmanderne, der havde sagt ja til at bære fra rustvognen ind i sognehuset. Og tilbage igen. For hvem frygter ikke at tabe en kiste - også selv om den er tom?
“Konfirmanderne er generelt ret fordomsfri, når det kommer til denne lektion om døden og mødet med både bedemand og kiste. Og det er godt. Som præst synes jeg, at det er vigtigt, at de unge mennesker ikke oplever døden som et tabu, som noget vi ikke kan snakke om. For ved at snakke om også det helt lavpraktiske, kan vi måske afmystificere døden og de tanker, man som ung kan gøre sig i den forbindelse,” siger sognepræst Pia Haaning Lorenzen.
Hun havde til dagens konfirmandlektion inviteret bedemand Connie Langvad fra Grejsdalens Begravelsesforretning til blandt andet at gennemgå indholdet af en standardkiste, som den ser ud, inden bedemanden lægger den afdøde i.

Nysgerrige elever

“Jeg gør meget ud af, at de unge kan spørge om alt i forbindelse med begravelsen: Hvordan vi lægger afdøde i kisten, hvad vedkommende kan have på af tøj og måske have med af ting i kisten. Ligeledes får de lov til at mærke, hvordan kisten er foret og hvordan lagenet føles. Hvis altså de vil. Men det vil de generelt gerne,” forklarer Connie Langvad.

Alle skal i en kiste

Bedemanden lod også en urne gå rundt mellem konfirmanderne - og endda en meget farverig urne, som det blev bemærket.
Og som svar på spørgsmålet om, hvorvidt vi alle skal i en kiste, inden vi brændes eller begraves, fortæller bedemanden:
“Det skal vi, ja. I hvert fald her i Danmark. Kisten er som sådan ikke noget kristent symbol, så hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken eller et kristent trossamfund, så bliver kisten lukket med skruer uden kors-top, ligesom der heller ikke kommer kors på låget. Men i kiste - det skal vi alle på et tidspunkt.”
Og så kan det godt være, at det var drengene, der havde hænderne først oppe, da bedemand Connie Langvad spurgte, hvem der ville bære kisten ind. Men efter en god og snak og efter at have været næsten nede i kisten selv, var det pigerne, der stod for at bære tilbage til rustvognen.
jh