Fortsæt til indhold

Sydbank-direktør vil booste arbejdsglæden

Jens Jørgen Jensen er ny i spidsen i Sydbanks filial i Haderslev

Arkiv
Arkiv

Med 42-årige Jens Jørgen Jensen, som overtog rollen som filialdirektør 1. december, får Sydbanks filial i Haderslev en nærværende og engageret leder.
“Mit fulde fokus ligger på at motivere medarbejderne, banke arbejdsglæden helt i top og derigennem skabe endnu bedre resultater for kunderne og banken. Derudover kan Haderslevs indbyggere forvente, at jeg engagerer mig lokalt, både i erhvervsnetværk og ude på stadion, når SønderjyskE spiller fodbold eller ishockey,” siger Jens Jørgen Jensen.
Jens Jørgen Jensen kommer fra en stilling som erhvervschef i Jyske Bank i Sønderborg, men har også tidligere været i Sydbank, blandt andet som filialchef i Rødovre. Han fremhæver kulturen og ledelsesstilen i Sydbank som en stor motivation for at skifte.

Klar med dommerfløjten

Det er ikke kun i forbindelse med Sydbanks omfattende sponsorarbejde, at Jens Jørgen Jensen kommer til at involvere sig i det lokale sportsliv. Som dommer i Sønderjyske Fodbolddommerklub dømmer han fodboldkampe over hele regionen. Privat bor han i Aabenraa, med sine to sønner på deltid.
I anledning af tiltrædelsen inviterer Sydbank i Haderslev til åbent hus fredag 16. december fra klokken 13.