Fortsæt til indhold

Barbermaskinetyv blev til røver

Arkiv
Arkiv

Med et enkelt slag forvandlede en 21-årig mand sig fra at være butikstyv til at være røver. Det skete i Kvickly Hyrdehøj torsdag ved middagstid.
Kvicklys butikskontrollant havde set, at den 21-årige havde stjålet barbermaskiner ved at gemme dem i en medbragt sportstaske.
Efter at den 21-årige var gået gennem kassen uden at betale for maskinerne, blev han konfronteret af butikskontrollanten, men i stedet for at stoppe op, stak han ud på p-pladsen. Da en mand fra varehuset fik ham løbet op, slog den 21-årige ham med knytnæve i ansigtet.
Nu er den 21-årige sigtet for røveri, da man ifølge straffeloven ændre status fra tyv til røver, hvis man bruger vold til at sikre sig rovet. Røveri straffes langt hårdere end tyveri.
Den 21-årige er fra Vanløse. Barbermaskinerne har en værdi på 4.095 kroner.
ja-