Det nære er vigtigt - men måske skal vi gentænke hvad der er lokalt

I de små bysamfund i kommunen samler borgerne lige nu kræfterne for at bevare deres lokale skole. Flere steder er borgerne bange for, at politikerne vil skrotte det lokale frem for det centrale.
“Varde Kommune skal turde gå i den modsatte retning af konsensus om at stort er godt,” siger Erik Lauridsen, som i 1999 flyttede til Ansager. Han er med i Ansager Byudvikling.
“Varde Kommune har i den grad hjulpet os med initiativer til udviklings. og vækstplanen. Jeg synes, deres strukturplaner går i modsat retning,” siger han.
Men udvalgsformand for Børn og Undervisning, Per Rask Jensen ser ikke nogen modsætning mellem Vækst- og udviklingsplanerne og en ny skolestruktur.
“Udviklingsplanerne laver vi i et godt samarbejde mellem borgere og kommune, blandt andet for at få flere borgere, og allerhelst børnefamilier, til at flytte til Varde Kommune. Det er kommunens hovedansvar at sørge for, at der flytter borgere til kommunen, mens det er lokalsamfundenes opgave at sørge for, at det bliver attraktivt at bo netop i det lokalsamfund,” skelner han.

Høne, æg og fakta

Når børnetallet falder, mens ældretallet stiger, må pengene omfordeles, og selv om der synes at være høne-æg over, om en skole tiltrækker tilflyttere eller tilflyttere fordrer en skole, spørger Per Rask Jensen:
“Skoler er jo vigtige for lokalsamfund, det ved jeg godt, men hvis det at have en skole ikke har givet tilflytning indtil nu, giver den det så ved at bevare den?”

Der findes ingen facit

Han understreger, at der ikke er èt facit til en ny struktur, men også, at politikerne lige nu inddrager borgernes ideer og argumenter i høringsprocessen, hvor alt er åbent.
I sidste uge skrev vi om Janderup, hvor Stine frygter, at hendes tre børn skal gå på tre forskellige skoler.
Per Rask Jensen mener dog godt, logistikken kan gå op:
“Hvis man kører fra Janderup til Esbjerg på arbejde, kommer gennem Billum, hvor der også er cykelsti og jernbane,” påpeger han.
I Horne er Jeanette Simonsen også bange for, hvad der vil ske, hvis de mister skolen:
“To ud af de tre forslag går ud på at lukke os helt. Det tredje går på at lave børneby. Vi er heller ikke vilde med det tredje forslag, for så skal vores børn flyttes tre gange inden de er færdige i skolen.” siger hun.
Per Rask Jensen anerkender, at det nære er vigtigt, men at vores generations opfattelse af afstand har ændret sig.
“Den ældre generation skal planlægge en tur fra Oustrup til Varde, mens yngre mennesker bare kører turen. Det kan godt være, man må tænke alternativt om, hvad det vil sige, at noget er lokalt,” funderer han.

I avisen har vi bragt forkortede versioner af debatindlæg om strukturændringen på daginstitutions- og skoleområdet.

her bringer vi nogle debatindlæg i deres fulde længde:

Erik Lauridsen, Ansager skriver til Lokalavisen:
Bryd mønstret, opprioriter skolerne - og vær blandt vinderne.
ALTING. Hvad enten det har med virksomhed, det arbejde vi har, vores levevis og alle de andre valg, vi som mennesker fortager i livet at gøre, fortælles der til tider en historie om dem, der tør gå i modsat retning af, hvad alle andre gør. Om dem der vil komme foran alle andre og som i sidste ende også vil sætte en ny dagsorden. Jeg ønsker at Varde Kommune skal være mønsterbryder, sætte ny dagsorden, udnytte et momentum og vinde stort.
Vi lever i en tid, hvor folkevalgte, embedsfolk og hele staben af samfundspligtige, dagligt sætter os borgere på prøve i at blive globale borgere og blive "mainstream", at blive politisk korrekte og rationelle.
Sådan er tiderne, og det skal vi forholde os til.
Vi bliver mødt med svære "ikke valg". Med "ikke valg" mener jeg pisk og ikke gulerod. Hvis ikke du stemmer for…., hvis ikke du vil gøre en indsats …., og hvis ikke vi forstår, er konsekvenserne skræmmende, dårlige og uholdbare. De to ord "ikke valg" er i mine øjne lig med "ikke inkluderende". Det fremmer ikke en positiv udvikling og frem for alt - det nedbryder fællesskaber. Vi ser det overalt herhjemme og i den store verden vi lever i.
Institutionen Varde Kommune er med deres "skoleprojekt" i gang med det, som jeg betragter lidt som at have skyklapper på eller sagt på en anden måde, de begiver sig hen mod en slags lemmingeeffekt. Flere kommuner i Danmark følger den dagsorden, at vi som samfund skal formindske antallet af små skoler, vi skal få de kommende budgetter til at hænge sammen, og vi skal skabe mere kvalitet i de større, bedre og mere effektiver skoler. Vi "vandrer" alle i den tro, at vi træffer det helt rigtige valg, og så længe alle følger lyset, bliver alting godt.
Jeg kan dog ikke finde et eneste godt og holdbart argument bland de nævnte for en nedlæggelse. Jeg tror, at hvis Varde Kommune TURDE gå mod denne tendens og udvikling, vil de vinde en langt større samfundspræmie end det, de forsøger på i øjeblikket.
Nu vil jeg vove min pels: Jeg mener at Skolen er en langt større kulturbærer i dagens Danmark end Kirken er. Der kan være enkelte tilfælde, der modbeviser dette; men en skole er uanset en bys størrelse et lille billede af hele vort samfund, og skolen skal samtidigt værne om de værdier, vi har skabt. Frihed, at kunne forstå omverdenen, være tilgangen til viden, personlig udvikling og ikke mindst at være nærværende for eleven. Det er for mig uden diskussion kvaliteten i en god skole. Alt sammen noget, der findes på og fungerer på Ansager Skole. Og som står i skærende kontrast til Kommunens forslag om nedlæggelser af vores fælles "kulturskat" og hvor de taber en masse lokale initiativer efter en årelang tovtrækning mellem borgere og kommune.
Og det er sjovt nok ikke de elemeter vores folkevalgte ser som kvalitet I deres oplæg, og hvoraf sikkert flere selv kommer fra en lille skole med de samme kvaliteter. Man må da antage at deres skolegang har været med til at bringe dem hen et sted i livet, de selv ønsker at være, og at det har bibragt dem kvalitet i deres lærdom.
For mig handler det mest om at prioritere skolerne i Varde Kommune højere.
Tro mig, det vil komme på forsiden af alle landets aviser, hvis de går imod strømmen og vælger at kæmpe for de små skoler. Jeg savner politisk vilje til et nærhedsprincip i vort globale samfund frem for splittelse. Jeg vil påstå, at resultatet uden tvivl vil føre til en tilgang af nye borgere til kommunen. Borgere som vil væk fra nedlæggelser, manglende valgmuligheder og følelsen af, at vil noget andet.
Som Bonderøven Frank Erichsen siger på DR: Vores liv skal leves i den ånd, at der så vidt muligt skal leves et mere enkelt liv. Bliver vores liv mere enkelt af, at sende vores børn til højt standardiserede skoler? Jeg kan hverken se mig selv eller mine børn i den virkelighed eller paradoks. Det er det signal, jeg tror mange danskere efterlyser. Mange søger et samfund i balance og hvor vi har plads til bevarelse og at troen på at det eksisterende også er godt. Vi har brug for at være lokale.
Vi skal forsøge at decentralisere i stedet for at centralisere. Vi skal styrke skolerne ved at gøre dem selvstyrende og udvide mulighederne, for at skolen kan involvere sig lokalt. Vi skal belønne samfund og skoler, der gør en forskel, og tillade og tildele lokale resurser efter behov.
Jeg ved godt at skoler er dyre at vedligeholde og at mange er slidte. Det bliver alle bygninger, også rådhuse. Det handler om prioritering og at turde.

Tina D. Stald har sendt denne pressemeddelelse til Lokalvisen Varde på vegne af styregruppen i Sig:
Landsbyudvikling i fokus på lokalt borgermøde i Sig
Det summede af liv og virkelyst i hallen på Thorstrup Skole onsdag den 16. november kl. 19.00, hvor en gruppe ildsjæle havde taget initiativ til et lokalt borgermøde med udgangspunkt i tre oplæg til ændring af skole- og dagtilbudsstrukturen i Varde Kommune.
Thorstrup Skole summer også af liv og virkelyst i dagligdagen, men denne aften var
aldersgruppen en anden end de normalt 5-13-årige, der huserer i bygningerne på Thostrupvej 18 i Sig – her var nemlig omkring 150 borgere i alle aldre mødt op for at høre mere og udveksle holdninger om den fremtidige skole- og dagtilbudsstruktur i Varde Kommune.
Og der blev hørt, udvekslet, fortalt og diskuteret – først og fremmest om fremtiden for byens skole og børnehave. I løbet af aftenen blev det dog ganske tydeligt, at budskabet fra byens borgere var bredere – det handlede også om byudvikling, naturen og sammenholdet – alt det, der har stor betydning, når man træffer et bevidst valg om at bosætte sig i et landsbysamfund som Sig.
Aftenens målsætning var klar – man ville have byens borgere til at give deres bud på, hvad der kunne arbejdes med, når man fortsat ønskede at se Sig som en attraktiv og energisk landsby. Til at arbejde videre med alle disse forslag blev der nedsat en styregruppe, der allerede søndag den 20. november trak i arbejdstøjet. Hovedfokus her var de fire borgermøder, hvor Varde Kommune har inviteret kommunens borgere til at debattere, hvordan kvaliteten sikres i den kommende skole- og dagtilbudsstruktur - det første møde afholdes i Helle-hallen, tirsdag den 22. november kl. 18.30.
Med udgangspunkt i forslagene fra det lokale borgermøde enedes man om at formulere nogle spørgsmål, på hvilke man ønsker svar fra de fremmødte repræsentanter for Varde Kommune på borgermøderne i de kommende uger.
Styregruppen mødes igen til et koordinerende møde søndag, den 27. november kl. 9.00, hvor strategien til de kommende kommunale borgermøder samt det opfølgende lokale borgermøde i Sig den 7. december planlægges – alt sammen med henblik på at formulere et relevant og udviklingsorienteret høringssvar til Varde Kommune senest den 8. januar 2017.

Sabina Gandrup i Ansager har sendt dette debatindlæg til Lokalavisen Varde:
Bevar katalysatoren for livet i landsbyerne – de små skoler
I foråret flyttede vores familie på fire fra Østjylland til Ansager med to børn, der nu går i hhv. børnehave og 0. klasse i Ansager. Vi valgte at flytte til på Ansager delvis pga. den korte afstand til familien, men mest af alt, fordi Ansager er en sund landsby med en skole, gode indkøbsmuligheder og et kulturliv, der rækker ud over, hvad man kan forvente sig af en landsby på byens størrelse.
Vi var stolte af at fortælle om landsbyen, hvor man kan bo på landet med alle byens bekvemmeligheder. Nu – et halvt år efter, at vi bar flyttekasserne indenfor på vores nye adresse i Ansager, skal vi kæmpe for at bibeholde overbygningen på Ansager skole. Hvis vi mister den, vil vi sende vores datter i skole i Grindsted, for at undgå en længere tur i skolebus til Ølgod.
Men vi frygter at miste skolen som helhed, hvis vi vinker farvel til overbygningen. Vi siger til hinanden, at byrådspolitikerne da må kende værdien af de små skoler. At landsbyer smuldrer og dør hen uden en skole.
Selvom vi udmærket vidste, at det kan være risikabelt at købe hus i et yderområde, gjorde vi det alligevel. Det skyldtes overvejende skolen med klasser til og med niende klassetrin; en skole med ni klassetrin viser verden, at man har at gøre med en sund landsby. En landsby med en skole er ikke en landsby, man kører igennem. Man kører til den. Eller måske cykler man. Sammen med sine børn. Det kan man, fordi skolen ikke ligger 20 km. fra hjemmet.
Byrådspolitikerne skal selvfølgelig forholde sig til de faldende børnetal, men at fjerne det element, der rent faktisk styrker bosættelsen i landsbyerne, er en farlig strategi. Skolen er katalysatoren for liv, musik og nye påfund. Lad være med at fjerne grundlaget for livet i Ansager og de små byer generelt. Fjerner I de små skoler, sætter I kniven for struben af landsbyerne. Giv os et løft i stedet og bevar landsbyskolerne.

Britta Buhl, formand for AIF i Ansager har på vegne af idrætsforeningen sendt dette debatindlæg/åbne brev til politikerne til Lokalavisen Varde:
Kære politikere
Som formand for Ansager idrætsforening ved jeg om nogen, hvor vigtig det er, at have nogle unge mennesker til at være hjælpetrænere i vore lokale sportsgrene. De unge er aktive i såvel håndbold, fodbold, badminton og gymnastik.
Siden skolereformen trådte i kraft, har det været et puslespil at få træningstiderne placeret således, at de unge såvel som børnene kunne nå frem efter skole, og jeg kan virkelig blive bekymret for idrætslivet i byen når en lukning af overbygningen på skolen bliver drøftet.
Skal de unge mennesker daglig bruge meget tid på bustransport til Varde eller Ølgod og retur til Ansager, da vil det virkelige komme til at knibe, de kan være retur til eftermiddagstræningstiderne.
Jeg opfordrer derfor I ansvarlige politikere til at overveje jeres næste træk meget alvorligt.
Nedlægger I overbygningen, får det ikke kun konsekvenser for skolen, men også for det lokale idrætsliv samt for muligheden for de unge til at have et fritidsjob evt. i den lokale brugs.
Ikke nok med, at de får en lang transporttid, det sandsynlige vil også blive, at de unge finder det mest belejligt og skønnere at dyrke deres sport sammen med deres venner fra skolen i Varde eller Ølgod for ikke at tænke på de unge mennesker, der ender med at køre til Grindsted.