Juletog futter igen afsted
Julekørsel med Danmarks flotteste juletog lørdag 10. og søndag 11. december imellem Haderslev og Vojens
Traditionen tro kører Danmarks hyggeligste juletog både lørdag og søndag i den kommende weekend - tredje weekend i advendt.
Også i år forlyder det at der er 'Grønne skovnisser' på sporet imellem Haderslev og Vojens. Nisserne elsker når toget kører med damp - og de hopper gerne ombord på toget og fortæller historier.
Det er Sydjyllands veteran tog fra Lunderskov (SJVT) som Haderslev- Vojens veteranbane (VHV) har aftale med for denne julekørsel. I Lundeskov har man i flere årtier arbejdet med en samling og istandsættelse af gamle togvogne (ældste fra 1898, red.). Der kommer fem vogne, trukket af det 100 år gamle damplokomotiv, der i 1916 blev sat i drift på Kolding Troldhede banen. SJVT har arbejdet med dette lokomotiv i de sidste 20-25 år, før det i 2015 blev godkendt til veterantogskørsel. Ved opholdet på Vojens station vil der både være underholdning med ”De grønne Skovnisser” og mulighed for at få sig lidt mundgodt og lidt til ganen. I toget vil togpersonale, lokomotivfører og turguide kunne fortælle om vognene og den natur, som toget passerer.
Når turen til Vojens og retur til Haderslev er oplevet (der er to dobbelt ture hver af de to dage) - så er julestemningen helt i top – og der er kun 13 dage til jul I togets kiosk kan der købes slik kaffe og te – og masser af veterantogs billeder. Bøger om veterantog og veteranbaner kan ligeledes købes. Dette gælder også VHV jubilæumsskrift fra i foråret hvor vi fejrede, at det var 150 år siden vores bane blev anlagt og åbnet for togdrift. Den koster kun 50,- kr. Skriftet giver en smuk fortælling om anlægget, banens betydning for byen og erhvervslivet, og banens kørsel med soldater både under 1. og 2. verdenskrig.
Se mere om afgangstider og køb at billetter på www. veteranbanen-haderslev-vojens.dk
Billetter kan købes ved og i toget - der er to dobbeltture hver af de to dage.