Fortsæt til indhold

Jeanette og de andre frygter Horne vil dø

Ingen af ideoplæggene huer Horne

Arkiv
Nina Møller

Jeanette Simonsen er sygeplejerske og to skolebørn i 1. og 3. klasse, og hun bor med sin familie i Horne. En nystiftet støtteforeningen til skolen er nu aktiv i høringsfasen om den nye struktur
"Vi havde et borgermøde 21.11. Der kom 180. Vi holdt det lukket, for at folk følte sig frie til at sige deres mening. Vi vil kæmpe for vores skole og børnehave," fortæller hun.
To ud af de tre forslag går ud på at lukke Horne Skole, og det tredje går på at lave børneby.
"Vi synes ikke om en friskole. Vi tror, det vil dele befolkningen op i to lejre, Vi er heller ikke vilde med det tredje forslag, for så skal vores børn skal flyttes tre gange, inden de er færdige i skolen," konstaterer hun.
Hun ser, ligesom Stine i Janderup, at det kan blive svært med tre børn tre forskellige steder.
"Vi får rigtig svært ved at nå vores job. Det kan godt være, der er en bus, men den går ikke direkte, og så ryger fritidsaktiviteter eller legeaftaler. Vi får megen transporttid og mindre motion. Lige nu kan de cykle til skole. Vi har en velfungerende skole, som laver samlæsning på et godt niveau. For nogle år siden tog de vores 7. klasse," fortæller hun.
I 2014 scorede Horne Skole pænt i en trivselsundersøgelse.
Hun lægger vægt op, at alle kender alle.
"Alle føler ansvar for hinandens børn og siger feks husk cykelhjelmen eller vesten,hvis de ser nogen uden," fortæller hun,
I Horne var der stemning for på borgermødet at samle institutioner på et sted. Efter kommunens sidste borgermøde 30.11. vil Jeanette være med til at skrive et høringssvar inden 8.1.