Fortsæt til indhold

Hotel Vejlefjord med i wellness verdenseliten

En særlig Thalasso-afdeling står klar til at give gæsterne en unik spa-oplevelse

Arkiv
Arkiv

Tidligere på året udvidede Hotel Vejlefjord Danmarks i forvejen største spa, De Termiske Bade, med en særlig Thalasso-afdeling. Hotel Vejlefjord er det eneste spahotel i Danmark, der tilbyder de verdenskendte Thalgo-produkter og -behandlinger, der findes på verdens førende spahoteller,
Hotellets spabehandlere har også haft besøg af en international træner fra Frankrig, og de er nu oplært i de særlige kropsbehandlinger med Thalgo-teknikker og -produkter. Dermed er både behandlere og produkter klar til gæsterne, der allerede taget overvældende godt imod nyhederne.
Hotel Vejlefjord har benyttet introduktionen af de nye behandlinger og produkter til at rydde op i det, der før kunne virke som et overvældende og til tider lidt uoverskueligt program.
Behandlingerne er nu opdelt i fire kategorier; detox, anti-age, anti-stress og thalasso, og inden for hver kategori findes der tre forskellige behandlinger, samt en 3 i 1-pakke.
“Vi har forenklet programmet markant, simpelthen for at gøre mulighederne mere overskuelige for gæsterne. Det har gjort det lettere for os at guide omkring de rigtige behandlinger og lettere for gæsterne at vælge,” forklarer Camilla Mauritsen fra hotellets spaafdeling. dietz