Julekoncert med Alouette
Arkiv
Esbjergs største kor, Alouette, synger julen ind med et alsidigt program 3.december kl.15 til den årlige julekoncert i koncertsalen på Syddansk Musikkonservatorium.
Ud over de obligatoriske julesange præsenteres en række velkendte danske sange og enkelte nye - heriblandt Krohns gamle tekst til Peters Jul med melodi af Kaj Tagmose. Undervejs i koncerten vil der også være fællessang.
Alouette blev startet for seks år siden og består nu af 110 sangglade kvinder og mænd. Dirigent er sangeren Dorte Mørup Tagmose, og ved flyglet sidder Otto Fabricius. I pausen vil konservatoriets cafe være åben.
Entré 75 kr.