Cyklister sætter nåle i ny plan
Arkiv
Kommunens kommende indsats for cykeltrafikken, Cyklistplan 2017, er indtil 19. december udstillet i ByLivsLab i Byens Hus på Stændertorvet. Her kan alle, der færdes i trafikken i Roskilde, med nåle på et kort markere, hvor de synes, der bør laves cykelstier, parkering og frie højresvingsbaner. Alle kan nå at komme med forslag indtil høringsfristen og udstillingen lukker 19. december. ByLivsLab er åben mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10-16 samt onsdag kl. 10-20 og lørdag kl. 10-13. (Foto: Erling J.)