Fortsæt til indhold

Røvere i Lejre

Arkiv
Arkiv

Dagli'Brugsen på Bygaden i Lejre var onsdag aften udsat for et røveri. To maskerede mænd kom ind i butikken klokken 19.50, hvor de truede personalet med en kniv til at udlevere pengene fra kassen.
Det skete ved, at den ene truede med kniven, mens den anden foretog et dyk i kassen. Efter røveriet stak de af til fods i retning mod Lejre Station.
Begge røvere beskrives som danske og mellem 20 og 25 år. Den knivbevæbnede var 185-190 cm høj og almindelig af bygning. Han var klædt i en løs mørk hættetrøje, løse mørke bukser og en hvid maskering. Den anden røver var 175-180 cm høj og almindelig af bygning. Han var klædt i en løs mørk hættetrøje, rød T-shirt, løse mørke bukser og hvid maskering.
Politiet vil gerne høre fra folk, der har set noget i forbindelse med røveriet eller har set gerningsmændene. Politiet har telefon 114.
ja-