Rør blot ikke ved min gamle jul
Klippeklistre- og halmværksted fra bedstefars tid
Halmnisser, jesusbarnet i svøb og foldede engle af gamle bogsider er nogle af de ting, man kan prøve kræfter med, hvis man dukker op på Roskilde Museum alle dage op til jul. Her kan man fremstille julepynt, som man gjorde i gamle dage. Man kan også se et juletræ, der er pyntet, som man gjorde det tilbage i 1920'erne. Dengang gjorde træet for alvor sit indtog hos danske familier, da det nu var til at betale. Butiksansvarlig og museumsassistent på Roskilde Museum, Tina Sunding, fortæller, at specielt de hjemmelavede halmnisser er populære blandt nørklere og juleelskere i værkstedet. Nisserne kan man kun fremstille om søndagen, når adventshyggen trænger sig på. Inden småfolket står færdig, skal halmen gøres våd, bøjes, sættes sammen og have tøj på. Men så står man til gengæld også med en helt ny nisse på gammelsdags maner.
Klippe klistre med familien
Alle dage er der mulighed for at komme forbi museet for at klippe og klistre julestads til hjemmet. Her er jesusbarnet i svøb meget populær. Han bliver lavet af et stykke vat med fint papir omkring og et glansbillede som hovede. Også de foldede engle er yndede og nemme at folde, hvis blot man følger instruktionen. Værkstedet er for alle og er gratis at benytte.
Juletræets historie
Den hjemmelavede stads skal pynte i vinduer og på træet i de mange hjem. Juletræet gjorde sit indtog i Danmark, var det slet ikke flettede hjerter og engle, der prydede grenene. I stedet var det hjemmebag og frugt, da pynten var spiselig. De første juletræer i danskernes stuer kom i løbet af 1800-tallet. Skikken kom fra Tyskland, hvor det allerede var almindeligt hos mange familier. Et af de første træer stod på godset Holsteinborg i 1808. København fik efter sigende det første træ i 1811. Juletræet stod i et privat hjem og vakte postyr, fordi det stod indenfor med lys på. Traditionen bredte sig til velhavende familier, men frem til 1. verdenskrig kom det rigtigt ind i de danske hjem. Efterhånden som flere bød træet indenfor, kunne man købe færdigfremstillet julepynt fra Tyskland, ligesom man selv begyndte at klippe og klistre, så træet ikke kun var spiseligt. Museet ligger Sankt Ols Stræde 3.