DCH Aabenraa gik igen i hundene
Traditionen tro afholdt DCH Aabenraa 12. november efterårskonkurrence og efterårsfest.
Til konkurrencen blev der dystet i flere kategorier. I lydighed blev der stillet med flere kategorier lige fra små hvalpe til de mere rutinerede konkurrence hunde.
I hvalpekonkurrencen vandt Iben Thurøe med hunden Teo. I unghunde konkurrencen blev det Maria Pedersen, som vandt med hunden Agnes. I c-konkurrence klasse blev det Rikke Schmidt med hunden Carlo. Rikke løb ligeledes med vandrepokalerne i årets Aach'er for en hundefører, som har været til stor gavn for klubben. Ligeledes vandt Rikke vandrepokalen for c-hund.
I b-konkurrencen løb Jutta Drath med hunden Liva med førstepladsen. Derudover blev der uddelt vandrepokaler til årets b-hund, som blev Cian Nielsen med hunden Mira. Årets E-hund blev Jens Christiansen med hunden Figo.
Pokalen for årets bagland gik til Tove Frederiksen, som gennem flere år har givet en hånd med i klubben og støttet op om aktiviteter.